Årets artisthold: Gamle kendinge, erfarne artister og helt nye cirkustalenter!

I år fejrer Cirkus Summarum 10-års fødselsdag med et fantastisk hold artister! De glæder sig til at optræde for de fantastiske cirkusgæster hele sommeren. I kan glæde jer til at opleve:

 

Signe

Sjove og smukke Signe er tilbage i Cirkus Summarum. Signe har tidligere været cirkusprinsesse i Cirkus Summarum. Nu vender hun tilbage med direktørhatten på ­­­– klar til at styre slagets gang!

Jacob

Den altid humørfyldte Jacob vender tilbage til manegen! Der bliver masser af tryl og kække kommentarer – og forhåbentlig lader han for en gangs skyld den lyserøde bikini blive hjemme.

Rosa

Rosa er kageglad, og kan bage alverdens kager i alle størrelser, former og altid med flot og festligt pynt. Mangler du en godnathistorie, er Rosa også mester i at finde navne og historier om sovedyr.

Bamse

Bamse elsker at optræde i Cirkus Summarum, for så skal han se alle sine bedstete Cirkus-venner hele sommeren! Glæd jer til at møde ham i manegen. Det bliver magisk for store og små, tihvertifald!

Hr. Skæg

Hr. Skæg er altid klar på at hjælpe med at løse regnestykker og ord, der driller, og så elsker han at synge. Han har Danmarks længste skæg, og i 2018 er det niende gang, at Hr. Skæg skal i manegen i Cirkus Summarum.

Sprinter Galore

Sprinter Galore er et grønt pelsdyr, som kommer fra rummet, og ofte driller sin underbo Heino. Han er med i Cirkus Summarum for første gang.

Heino

Heino er mester til alarmsystemer. Ham og Sprinter Galore er tit ude på numre, og i år optræder de begge i Cirkus Summarum for første gang.

Motor Mille

Wroom! Motor Mille har benzin i blodet! Hun kører stærkt, flyver højt og fanger alle de farlige monstre. Og så kan hendes lange lyse fletninger flagre ret sejt, mens hun laver spektakulære numre oppe under teltdugen.

Kristian

Kristian er vores helt egen detektiv! Så hvis alle popcorn eller plysdyr forsvinder, løser Kristian mysteriet og finder frem til skurken.

Chico

Klovnen Chico går i stuuure, stuuure sko, er klodset og bliver ofte nervøs, når han skal ind på den store Cirkus Summarum scene. Heldigvis har Cirkus Summarum verdens sejeste publikum, som hjælper Chico med at få styr på nerverne.

Billetsalget til Cirkus Summarum 2018 starter kl. 09.00 den 20. marts for billetter til forestillingerne i København, og kl. 09.00 den 22. marts for billetter til forestillingerne i Aarhus. Forbered dig på billetkøbet – læs tips og tricks lige her.