Billetsalg til forpremieren 2017

Har du endnu ikke fået billetter til årets forestilling, har du stadig mulighed for at købe billetter til forpremieren.

Du har igen i år mulighed for at komme til forpremiere på Cirkus Summarum, der foregår d. 26. juni kl. 17.00 i København, d. 27. juni kl. 17.00 i København og d. 21. juli kl. 13.00 i Aarhus.

Billetterne til forpremieren bliver sat til salg tirsdag d. 2. maj kl. 10.00 her. Der er tale om et begrænset antal billetter. Priserne for forpremieren ligger fra 100-225 kr. pr. billet fordelt således:

Prisgruppe A: 225 kr., B: 215 kr., C: 205 kr., D: 175 kr., E: 135 kr., F: 100 kr.

Cirkus Summarum forpremiere er de første forestillinger, hvor vi har publikum på, hvorfor der kan opstå fejl i teknikken eller afbrydelser i forestillingen. Ydermere kan vi ikke garantere, at alle aktiviteter på forpladsen er klar til brug eller, at alle vores salgsprodukter er til rådighed.

Cirkus Summarum er en unik cirkus forestilling for børn og barnlige sjæle i alle aldre. Artisterne i Cirkus Summarum er dem, du kender fra DR Ramasjang & DR Ultra – du oplever dem live og på en helt ny magisk måde i Cirkus Summarum.

2 timer inden forestillingen starter, kan du komme og lege på cirkuspladsen. Her er karruseller, hoppeborge, mulighed for at lave musik samt en masse andre lækre overraskelser, som vi glæder os til at præsentere for jer.

Vi gør opmærksom på, at i Cirkus Summarum skal ALLE have en billet. Både børn, voksne og babyer – uanset alder. Husk at man kun må sidde 1 person på hver stol i Cirkus Summarum – det vil sige, at hvis du køber sæder forskellige steder i teltet, må I ikke sætte jer flere sammen på samme sæde.

Vi glæder os til at se jer på cirkuspladsen til sommer!