Cirkus Summarum 2020 er aflyst, og vi savner allerede duften af popcorn og lyden af børnelatter, men ser nu frem mod 2021.
Har du købt billet til Cirkus Summarum 2020, har vi sendt dig en mail med nærmere information om, hvad der skal ske med dine billetter. I mailen har vi givet dig følgende tre muligheder:
1) Få overført dine billetter til samme forestilling i 2021
2) Donér pengene til Muskelsvindfondens arbejde i 2020
3) Få refunderet dine billetter
Mailen bliver sendt ud til alle dem, der har købt billetter til København torsdag d. 30. april, og til alle dem der har købt billetter til Aarhus fredag d. 1. maj.
Har du ikke modtaget mailen selvom du har købt billetter til Cirkus Summarum 2020, skal du kontakte Billetten på cirkussummarum@billetten.dk. Vi har samlet svarene på nogle af de mest stillede spørgsmål, vi har modtaget fra jer angående billetombytning og refusion. Finder du ikke svar på dit spørgsmål her, er du velkommen til at kontakte os på cirkus@muskelsvindfonden.dk.