Oplev Motor Mille, Onkel Reje, Silja, Hr. Skæg og Rosa i Cirkus Summarum 2024! Sammen indtager de manegen til sommer i en magisk cirkusforestilling fyldt med sang, dans og magi.

Musikken spilles af verdens bedste cirkusorkester – DR Big Band. Om man er barn, voksen eller et sted midt imellem, så er Cirkus Summarum en sjov og rørende oplevelse, som hele familien kan samles om.

Årets artister

Motor Mille Motor Mille Motor Mille

Motor Mille kan til tider være svær at finde, men gemmer sig oppe under teltdugen, hvor hun lærer nye flyvetricks.
Onkel Reje Onkel Reje Onkel Reje

Onkel Reje er evigt overraskende, og han øver sig på livet løs for at finde på de mest skøre og sjove tryllenumre.
Silja Silja Silja

Vores cirkusdirektør Silja farer rundt og prøver på bedste vis at holde sammen på artisterne, sørge for at de får øvet sig, og så arbejder hun på at få det flotte, røde cirkustelt klar til sommer.
Hr. Skæg Hr. Skæg Hr. Skæg

Hr. Skæg er rejst ud i verden for at finde inspiration til sit cirkusnummer, og vi ved aldrig, hvad han har med hjem i sin kuffert.
Rosa Rosa Rosa

Rosa er tilbage i manegen og vil tage publikum med på en musikalsk rejse sammen med de dygtige musikere fra DR Big Band.
DR Big Band DR Big Band DR Big Band

Musikken spilles af verdens bedste cirkusorkester DR Big Band.

Den glemte barndomsskat

I årets Cirkus Summarum er der spænding og magi, når Onkel Reje, Motor Mille, Hr. Skæg, Silja og Rosa støder på en gammel kasse med glemte minder, drømme og hemmeligheder fra den tid, hvor de mødte hinanden på Ramasjangs ø-lejr. Som de går på opdagelse i kassen, husker de sider af sig selv og hinanden, som de helt havde glemt. Og så kan alt pludselig ske.

Cirkus Summarum “Den glemte barndomsskat” er instrueret af Toniah Pedersen, og Julie Ravnhøj står bag manuskriptet.

 

Forestillingen har virkelig wauw-faktor, der får de små børneøjne til at skinne ekstra klart i cirkuslysets skær.

”Børn i Byen” om Cirkus Summarum forestillingen 2023.

BobleBobleBobleBobleBobleBobleBobleBobleBobleBoble
untitled-3765

Gå på opdagelse på Danmarks sjoveste cirkusplads

Når I køber billet til Cirkus Summarum, får I samtidig gratis adgang til vores cirkusplads, som er fyldt med sjove aktiviteter. I kan prøve hoppeborge, vandsjov og skattejagt. I KREABIX kan I lave jeres egen cirkushat, og hos DANSEMIX kan der danses løs i vilde kostumer.

I Cirkus Summarum har vi gjort os umage for at skabe et sted, hvor der er plads til alle. Hos os skal der leges, føles, grines og opleves – uanset om man er barn eller voksen – og det er sjovest, når alle er med. Derfor har vi sørget for, at alle legeaktiviteterne er tilgængelige for alle børn – uanset om de har et handicap eller ej.

Mere information om forestillingen og cirkuspladsen

Forestillingens varighed

Forestillingen varer ca. to timer inkl. 20 minutters pause.

Læs mere om forestillingen her.

Aldersanbefaling for forestillingen

Vi anbefaler forestillingen til børn i aldersgruppen 3-8 år, da forestillingen indeholder lys, lyde og andre indtryk, som kan virke meget voldsomme for de allermindste.

Aktiviteter på cirkuspladsen

Vi har Danmarks sjoveste cirkusplads med masser af sjove aktiviteter, så kom i god tid. Cirkuspladsen åbner to timer før forestillingen starter. I kan lege på hoppeborge, prøve skattejagten, vandsjov, lave jeres egen cirkushat i KREABIX og klæde jer ud og danse i DANSEMIX.

I Cirkus Summarum synes vi, at det er sjovt, når alle er med. Derfor har vi sørget for, at alle legeaktiviteterne er tilgængelige for alle børn – uanset om de har et handicap eller ej.  

På cirkuspladsen er der et pusleområde, hvor I kan amme og pusle.  

Derudover tilbyder vi et bredt udvalg af sejt Cirkus Summarum merchandise i vores store, flotte merchandisetelt. 

Cirkuspladsens åbningstider

I har mulighed for at komme to timer før forestillingen går i gang for at lege, spise og hygge. Efter forestillingen gør vi klar til næste hold gæster.

Mad og drikke

På cirkuspladsen er der et udvalg af mad og drikke. Der kan købes sandwiches, fish & chips, nuggets, pandekager, juice, popcorn, slush ice og kaffe/the/kakao.

Det er også tilladt at medbringe egen mad og drikke.

Turnéplan

Når turnéplanen er klar, kan du se den her.